adfv321

Mange danske hjem er hvide og lyse, og det er et godt udgangspunkt for at skabe en rar og hyggelig bolig. Men for at skabe den helt rigtige nordiske stemning, skal der lidt natur og dejlige jordfarver ind i indretningen, og alle de mere skrigende farver og kunstfærdige materialer skal ud af indretningen. Det er forholdsvist nemt at indrette mere nordisk og roligt, man skal bare vide hvor man skal starte henne.

Start med farverne på væggen

Selvom de hvide vægge er standard i de fleste hjem, kan det gøre utroligt meget ved et rum at male en væg eller flere i en anden farve. Det behøver ikke at være en stærk kontrastfarve, men beige, grålige, brunlige og endda sarte pasteller kan være meget smukke og virkelig skabe flotte rum. Sat sammen med trægulve eller andre naturlige og industrielle materialer som mursten eller beton, kan det virkelig skabe en unik og moderne indretningsstil.

Få mere træ ind gennem møblerne

Dagene hvor møbler skulle være lavet af metal, glas og kulfiber er ovre. Materialer som træ, kurveflet og marmor har virkelig fanget danskernes blik, og det ser ud til at det er kommet for at blive. Er møblerne samtidig i rolige, organiske former, passer de helt ind i den nordiske og minimalistiske stil.

Samtidig med naturmaterialerne er blevet in, er keramik også blevet meget moderne. De fleste hjem har sjove krukker og dekorative skåle lavet i ler og flot malet i glasur. Rustikt stentøj er blevet populært som spisestel og store fade og skåle i uperfekt glasur er også en del af indretningsbølgen.

Planter, krukker og lette gardiner

En af de vigtigste ting i den nordiske indretning er planter og krukker. Jo flere planter, jo bedre. Planterne giver hjemmet liv og den grønne farve passer smukt ind i de lyse hjem. Ofte ses der at planterne faktisk dominerer indretningen, ved at have store krukker eller planter hængende fra loftet.

indretning_nordisk

De giver en ekstra dimension til rummet, ligesom et par velvalgte gardiner er det. Til soveværelset er det stadig en god idé med mørklægningsgardiner, men til store rum som stuen, er det flot med lette og lyse gardiner. Ved at vælge lyse gardiner gør man ikke rummet mindre, og begrænser ikke al lyset, men derimod kun nysgerrige blikke.

De små detaljer betyder meget

Små detaljer som ben på borde og sofaer, vindueskarme, lister, lamper og mange andre småting betyder rigtig meget for helhedsindtrykket af rummet. Derfor kan det være givende at give de små detaljer lidt fokus. Bare det at hæve en reol eller skænk op fra gulvet med et par små ben, kan give indtryk af lidt mere luft.

En ufærdig vindueskarm ser træls ud, mens en stor vindueskarm giver gode muligheder for at stille planter og andre fine ting til skue ved vinduet. Lamper er ikke nogen lille detalje, da lys har enormt meget at sige om hvordan et rum fungerer. Lys kan både være hyggeligt og tilpas, men det kan også være for skarpt og generende. Brug derfor gerne lidt ekstra tid på at overveje lamper og lys i alle rum.

Brug gerne flotte farver med måde

Selvom den nordiske stil er kendt for de lyse og naturlige farver, betyder det ikke at der også sagtens kan være lidt velvalgt knald på farverne. Lad være med at vælge en enkelt farve og brug den sammen med hvid, men prøv i stedet at vælge et par farver, der passer godt sammen.

Det gør mørkegrøn og grå eller måske ville karrygul og brændt orange se godt ud hjemme i den brune sofa. Selvom den nordiske stil er enkel og rolig, betyder det ikke at den er kedelig og at man ikke må prøve sig lidt frem med de farver man godt kan lide.

indretning_nordisk